Her i weekenden var der for alvor sæson i Danmark. Min sæsonstart var dog allerede i Portugal i uge 8, hvor jeg var på tur med landsholdet og løb to World Ranking Events. Efter at vi havde været Göteborg på landsholdssamling i starten af Februar, var det rart at komme sydpå til varmen. I Göteborg oplevede vi at temperaturen steg 7 grader på formiddagens træning. Men når det var fra -19 til -12 grader var det stadig hårdt. Vi fik en masse kvalitets træning, men man skulle anstrenge sig for ikke at bukke under for kulden. Vi har i februar arbejdet meget med det o-tekniske og jeg har haft næsten 3-4 timers o-teknik per uge i den periode. Det peakede i uge 8 i Portugal, hvor fokus lå på at arbejde meget med netop det o-tekniske aspekt. Samtidig havde vi mulighed for på to konkurrencer at afprøve konkurrenceformen. På den første konkurrence, der var en mellemdistance, gik det nogenlunde (kort i kortbogen). Terrænet var lidt anderledes end vi ellers er vant til i Portugal, men mere relevant for resten af Europa. Jeg var ret sikker på min orientering og tog ikke så mange chancer. Jeg vidste ofte, hvor jeg var, men jeg bommede dog post 8. Jeg laver en fortolkningsfejl på 16, hvor jeg ikke kunne få stendetaljerne til at passe. Det mest interessante var at se, hvor hurtigt de bedste bevægede sig gennem terrænet. Dagen efter var der jagtstart ud fra det samlede resultat fra de første 3 dage. Vi sprang anden etape over og skulle starte i samletstart. Mange andre var også i samme situation, så der var lagt op til et brag af en samlet start. Arrangørerne havde ikke lige forstået at én enhed ved post 1 var nok, og nogle mistede flere minutter ved den post. Jeg var meget på bagkant, men mit fokus lå også på at følge efter de andre og lære, hvordan man skal bevæge sig gennem terrænet. På klippeområderne er jeg alt for passiv, man skal simpelthen "bare satse". Jeg havde en rigtig god fornemmelse i kroppen og løb en tid, der kun var 7 minutter langsommere end Thierry Gourgieuos.
Den næste World Ranking Event foregik i et helt andet terræn ved kysten. Nu var der ingen modstand i terrænet, der skulle simpelthen bare løbes stærkt. Banen var 18,7 km, en del længere end jeg er vant til, men sådan er det jo når man bliver senior. Terrænet bød heller ikke på de største tekniske udfordringer, det kunne klares med kompasset for det meste. Jeg fløj af sted fra start og havde en meget fornuftig tid ved første radio. Det lange stykke til 2. radio klarer jeg også uden større problemer, men på de sidste fire kilometer, går jeg fuldstændig ned. Det var ærgerligt for jeg havde en rigtig god tid, men alligevel var jeg meget tilfreds med min præstation. Jeg er kommet godt ud af vintersæsonen viser resultaterne, og det kunne jeg også mærke til den danske sæsonpremiere her i weekenden.
Jeg lagde lidt tungt ud lørdag. Men jeg kunne mærke, at jeg havde et større overskud, når jeg var kommet op ad bakken. På toppen havde jeg stadig energi til at presse på. Jeg tabte tid på langstrækkene hvor jeg overvurderede bakkernes størrelse. Men søndag var der plads til at give gas. I Tversted er bunden lidt ligesom i Portugal, dog er vegetationen tættere. Jeg havde tilpasset teknikken til sådanne løb i Portugal, og jeg lagde derfor hårdt fra land og havde kompasset som mest brugte hjælpemiddel. Især i de områder sydøst på, hvor kortet ikke altid stemte så godt (http://nordjysk2dages.dk/2012/baner/tv/b1.jpg). Jeg ligger nummet ét fra post 7-12, men laver så en fejl ved post 13. Løber direkte mod den, men stopper i en lysning fem meter fra den og tror jeg er for langt til venstre. Kommer tilbage til samme sted og ser nu posten. Desuden forvirrer kortet ved post 16, hvilket gør jeg taber tid igen. Herfra går det med stadig høj hastighed mod de sidste par poster. I mål er jeg ca. 1½ min efter Søren Bobach og meget tilfreds med min præstation. Det tyder altså på, at vintersæsonen har været fin indtil videre. Dog fandt jeg ud af til denne morgens intervalpas, at jeg kan presse mig mere. Det må jeg gøre mig fra nu af, så jeg kan komme i endnu bedre form.
Ellers har sæsonstarten taget lidt på mine sponsorpenge. Jeg har egentlig aldrig haft så mange løbesko og har overlevet vinteren på to par. Men nu har jeg investeret i fire nye par, så jeg kan skifte lidt og passe på mine fødder og ben.
