Der foregik ikke noget specielt på Færøerne, men det var ”næsten” på vejen til Bergen, og så kan jeg godt lide at opleve nye lande + at det ville føre endnu én o-nation til min samling. Det var da også et fantastisk land, som jeg havde håbet på, og jeg spildte da heller ikke tiden. Vejret på Færøerne bød på 2-7 graders varme, og selvom det for det meste blæste og regnede/haglede/sneede, så fik jeg vandret nogle gode ture og løbet på de to o-kort som Færøerne kan byde på. Jeg løb et interval i Torshavns gamle bydel, som kan opleves på Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=0ViK61nRE-w
Jeg er meget betaget af udsigter og øerne kan byde på nogle af de flotteste. Bla. boede jeg på toppen af Torshavn med udsigt over hele byen. En dag så jeg på fugleklipper ved kysten - Der er arrangerede ture, men hvis man bevæger sig selv lidt væk fra civilisationen, kan man selv opleve dem ved kysten. Jeg brugte også en dag på at kravle op på Klakkur, hvor der var en helt fantastisk udsigt over Klaksvik og de omkring liggende øer. Så hvis man har lyst til at koble af og nyde naturen, så kan jeg anbefale Færøerne. Dog er det nok mest interessant om sommeren, hvor det meste har åbent.
Bergen
Torsdag aften fløj jeg videre til Bergen for at deltage i Bergen Sprint Camp, som er et årligt arrangement ved månedsskiftet mellem januar og februar. Og det går kun ud på sprint: én træning og fire konkurrencer. Et oplagt arrangement, når jeg nu satser hårdt på sprint-distancen, de næste to år. Vejret i Bergen viste sig fra den bedste side: Solskin og hele 7 grader i løbet af weekenden.
Det var ikke målsætningen, at jeg skulle teste formen af, for der er stadig et stykke tid til EM og VM, så planen var mere at arbejde med teknikken. Bergen byder på andre tekniske problematikker end Danmark, da stigning spiller en stor rolle, samtidig med, at der findes mange små trange gader og trapper. (Kortene kommer alle i kortmappen). Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg skal være mere effektiv, når det er meget teknisk krævende. Egentlig er jeg god nok til at finde vejen, men jeg spilder for meget tid på at ”komme afsted” og løbe stærkt når det gælder. Verdensmesteren Mårten Boström holdte foredrag lørdag aften, og han har bevidst haft fokus på at accelerere, når han læser på kortet. På den måde undgår han at tabe fart. Desuden havde han en god pointe med, at man i stedet for at måle bom, skal måle ”lykkedes afstand”. Hvor meget gik godt og hvorfor? Kan jeg tage de sekvenser ud af løbet og overføre dem til et helt løb? Jeg kommer til at løbe rigtig mange sprintløb i det her forår, så jeg har rig mulighed for at blive bevidst om min sprint-metode for selvom sprinter ofte har skiftende karakter, så må man også kunne danne en o-metode på denne distance.
Hårfin grænse i januar
Fysikken var faktisk okay til løbene. Jeg løb desværre ind i lidt problemer med mine skinneben efter nytår. Derfor kunne man sige at en sprint-weekend måske ikke var den bedste ide, men med intensiv pleje har jeg egentlig undgået, at det er blevet værre. Det er et lidt ærgerligt tidspunkt, for det gik virkelig godt med træningen. Jeg løb over 50 timer i december, og det var planen for årets tre første måneder, men det bliver selvfølgelig ikke tilfældet nu. Dog er jeg på ret køl, og den manglende løbstræning bliver suppleret op med alternativ træning i stedet, så jeg tror bestemt stadig på, at jeg kan komme i endnu bedre form i 2014.
Foråret 2014
I dag vender jeg hjem fra Bergen, men det bliver et kort visit i Danmark, for på lørdag begynder den næste tur:
Februar: Træningslejr i Portugal
Marts: World Cup i Tyrkiet, MOC (sprint-lejr) i Italien og pre-EM samling i Portugal
April: EM i Portugal (ikke udtaget endnu)(årsmål)
Maj: Tiomila og WOC 2016-samling med EC i Sverige
Juni: World Cup og Jukola i Finland
Juli: Forhåbentlig VM i Italien (årsmål)
