Så kom udtagelserne til VM på DO-F's hjemmeside, men jeg har dog
kendt dem i to uger. Og jeg må sige, at det kom som lidt af en
overraskelse for mig, at man har valgt at udtage hele sprintholdet på
nuværende tidspunkt. Jeg blev selvfølgelig utrolig skuffet, for jeg
følte ikke, at Tue og Rasmus Thrane havde slået mig af holdet, da
vi ikke har løbet en relevant sprint mod hinanden siden sidste år.
På den anden side var jeg helt klar over, at det var en hård opgave
at slå de tre af pinden, men jeg synes selv, at jeg har gjort god
figur gennem forårssæsonen, og derfor håbede jeg mest på, at
dette skulle afgøres efter World Cup sprinten i Imatra i juni. Sådan
bliver det ikke, men det lader jeg mig ikke slå ned af. Det er jo
ikke mig, der har gjort dårlig figur. Mine evne lige nu rækker til
en bedre præstation end sidste års VM, men de tre der er udtaget
kan og har bevist før, at de kan stile efter et højere resultat,
end det jeg kan.
Chancen til EM
Jeg havde chancen for at løbe mig på holdet til EM-sprinten, og
det startede også rigtig fornuftigt på kvalifikationen med en
fjerdeplads i mit heat. Selvtilliden blev meget højere frem mod
finalen og vælger man at kigge på stræktiderne frem for kun
resultatet, så ser det også fornuftigt ud undervejs: Ved post 9 lå
jeg nummer 11 samlet, hvilket skyldtes en rigtig god forberedelse af
terrænet og kort-kendskab. Men så kom det uventede; at vi skulle
direkte op på toppen af borgen, hvor jeg ikke var forberedt.
Samtidig var jeg ikke helt klar på dagen til den fysisk krævende
stigning. Men det resulterede i, efter et dårligt vejvalg, at jeg lå
nummer 33 på post 12, samtidig med at jeg fulstændig havde mistet
energien. Det var selvfølgelig skuffende, men jeg kigger på den
første sekvens, som giver en indikation af gode takter.
Fremragende DM-weekend
Flere gode takter blev vist, da Lemvig, to dage efter den
skuffende nyhed, lagde gader til DM Sprint. Og selvom humøret måske
skulle være trygget, så så jeg faktisk meget positivt på dagen og
følte mig meget klar. Og ja jeg var lige ved at blive danmarksmester
på dagen, måske ikke lige det jeg havde troet på forinden. Jeg
laver nogle småfejl hist og her i postindgangene, men fysisk flyver
jeg afsted, især på de længere lige stykker sidst på banen, føler
jeg den gode fart. Jeg afgører selv, at jeg tager sølvet i stedet
for guldet i de sidste poster før mål, men jeg er fuldt ud tilfreds
med en sølvmedalje.
Weekenden blev hellere ikke ringere af, at
jeg tog endnu en sølvmedalje til ultralang dagen efter. Med det
efterhånden afbudsramte felt var det dog også lidt et ”krav”,
jeg stilte mig selv.
Frem mod World Cup (og VM?)
Selvom jeg så beviste til DM-sprint, at jeg kan hamle op med de
udtagne, så er der intet konstruktivt fra min og andres side i at
betvivle udtagelserne og vælge at fokusere på det. I stedet
fortsætter jeg uændret træningen nu i første omgang mod World
Cuppen i Imatra, Finland, hvor den skal have en over nakken.
Når det så er sagt, så er der faktisk et lille vindue åbent
for VM alligevel. For Rasmus Thrane er ikke på nuværende tidspunkt
fysisk klar til VM, og hvis han ikke bliver det, så er jeg reserve
til at overtage pladsen. Men det kan afgøres fra nu af og hele vejen
frem til dagen før VM, og jeg håber da stadig på at min konkurrent
og gode kammerat bliver i stand til at løbe snart. Men det betyder,
at jeg er klar med pakkede kufferter til at springe på VM-holdet hvis det byder sig!
