I Århus er det straks noget andet. Jeg løber fra mit kollegie-værelse på Aarhus Stadion direkte af sted og mødes med nogle af de andre. Allerede 100 m fra døren begynder det første stykke skov og sådan fortsætter det ellers 10 km sydpå af kysten. En skov både med store bakker og god bund (uden brændenælder!), så her er gode udfordringer! Vi mødes på Silistria, Pan-Århus' klubhus, i skoven og så er der ellers en o-bane ned til startstedet for o-intervallerne. Vi løber sammen og det gør bare det hele meget nemmere. Og o-intervallerne giver meget mere effekt når man konkurrerer med 10-12 andre løbere på ens niveau og bedre. Selvom det så er frost, min pandelampe går ud for strøm og jeg vælter en 3-4 gange på det glatte underlag på vejen hjem, så har det alligevel været én fed træning.
Mandagens o-intervaller. Min lampe gik ud tidligt, men lånte en petzl og kom videre |
OG dem er der bare mange af. Tirsdag består som regel af intervaller, som vi nogle gange løber med AGF-atletik. I dag var der 5x7 min på skøjteglatte veje. Med 15 løbere i feltet bliver intervallerne bare gode! Jeg kan mærke at det giver godt for kroppen, og det er bare fedt altid at have andre på træningerne som kan hamle op med en og løbe fra mig. Og ugen ender ikke her. Onsdag morgen er der stabiliserende styrketræning med en lokal fysioterapeut. Det er hårdt, men godt. Om aftenen er der så TC, hvor der i Midtjylland er lidt flere på min alder at konkurrere med. Træningen er planlagt uge for uge på elitecentret og de flestes træningsplan følger dette. Derfor er det bare fedt at møde op til træning hver gang med alle de andre!
Med 5-8 fællestræninger om ugen bliver det også nemmere at nå målet: Jeg træner primært efter at komme med til EM, og så er VM i år ikke et krav for mig. Jeg er langsommere end alle de andre landsholdspotentielle seniorer, og derfor er det vigtigt, at jeg fokuserer på at forbedre mig generelt i stedet for at tænke et år frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar