Tour of Tassie

World Cuppen fortsatte med mellem- og langdistance på østkysten af Tasmanien i mere danskervenlige temperaturstrøg. Mellemdistance gik for mit vedkommende helt forfærdeligt. Jeg udførte en elendig præstation på den tekniske front og kunne egentlig overhovedet ikke være tilfreds med mit løb efterfølgende. Allerede på vej til post 2 smed jeg mig væk og kom 50 højdemeter for langt ned. Her fra havde jeg store problemer med at holde den rigtige retning i terrænet, hvor der dog også var ret dårlig sigt mange steder. Dog skal det fremhæves, at terrænet er et af de fedeste jeg har løbet på længe. Men så desværre ærgerligt, at jeg ikke lige mestrede koncentrationen.

Heldigvis havde jeg en chance for at gøre det bedre på langdistancen. Og her undgik jeg da også egentlig at gøre større tidstab på nogen poster, men tempoet kom ikke rigtig op før en tredjedel ude på det meget lange stræk til post 3. Jeg følte mig generelt meget dårligt løbende og passiv på de meget stenede skrænter og nedløb, hvilket selvfølgelig ikke er noget nyt. Derfor blev jeg da også hentet med 3 minutter på post 3 af svenske William Lind. Han var stærkere end mig, men jeg var stærkere i posterne, så selvom han fik hul op ad bakkerne, så jeg ofte posterne først. Så det var først ved tredjesidsteposten, at jeg måtte slippe ham helt og løbe den sidste kilometer alene. Jeg har godt kunne mærke fysisk, at jeg ikke er hvor jeg skal være udholdenhedsmæssigt, men igen føler jeg en forbedring opad, hvor jeg føler, at jeg har mere styrke.

Hobart

Efter World Cuppen rejste vi sydpå ned til hovedbyen Hobart for at deltage i Hobart Shorts, et seks-etapes løb over 4 dage med sprint og mellemdistance løb. Det har været rart at kunne koble af efter World Cuppen og "bare" løbe uden pres, men stadig med mulighed for konkurrence. Og det har været ekstra nemt at koble af, da vi hele ugen har boet privat hos en familie med en tom underetage med masser af plads. Vi er blevet godt opvartet, de er simpelthen så flinke alle sammen her i Australien. Der har også været tid til at være turister og vi har da også forsøgt at se så mange af de naturperler området har at byde på, men der er simpelthen så lækker og flot overalt.

Ud på vestkysten

I aften sætter vi Ida og Søren S af i lufthavnen, og så drager Søren B og jeg videre ud på vestkysten i morgen. Vi har indtil d. 21. her på øen, og jeg håber på at kunne få nogle fede bjergture, inden vi smutter. Derfor håber vi da også på lidt bedre vejr: Det sommervejr vi havde i starten er godt nok vendt til rigtig dansk sommer med blæst og regn. En af dagene satte Hobart endda en kedelig rekord med mest regn på 24 timer i januar siden første verdenskrig.. Men så har vi i hvert fald ikke skulle bekymre os om skovbrande. Temparaturen er dog stadig omkring de 20 grader, så korte ærmer og shorts har der været nok af. På onsdag flyver vi til Melbourne og besøger familien Lawford i Ballarat for et par dage med o-tekniske træninger før vi drager helt hjem d. 24. 

Wineglass Bay

Coles Bay nytårsaftensdag

Toppen af Hobart - Mt. Wellington, 1271m

Tasmanian Arch

8. plads til World Cup

I går løb jeg mig til mit hidtidige bedste resultat internationalt med en 8. plads på første afdeling af dette års World Cup. Det er en super fed fornemmelse at stå med nu, når det endelig er gået lidt mere op for mig. Mit bedste resultat internationalt før hen på seniorniveau har været min 26. plads til VM i 2013, så det er en god forbedring og endelig endelig en bedre indikator på, hvad jeg egentlig kan præstere.

Stærk kvalifikation OG stærk finale

Jeg leverede, som nærmest rutine efterhånden, en fornuftig kvalifikation i et spændene sprintområde omkring Cataract Gorge ved Launceston. Min plan var at holde mig meget til stierne undervejs for at undgå terrænet hvis tæthed, jeg ikke rigtig havde en ide om endnu. Det var en god plan og med et fornuftigt løb uden større fejl kvalede jeg som nr. 5 i mit heat. Sidste år leverede jeg ligeledes rigtige fine kvalifikationsløb til EM og VM, men hvor finalen slet ikke blev min dag. I går startede jeg dog også ret ukoncentreret ud på finalen: Jeg kunne slet ikke finde vejen til post 2 og taber omkring 20 sekunder på strækket. Rytmen var dårlig, og jeg tog mange dårlige vejvalg indtil post 7. Men så satte jeg fokus ind. Fra første publikumspost (9) til anden (18) havde jeg virkelig et godt flyd og løb mig også 14 pladser op. Her stod Lars og Søren B så og råbte, at det kunne blive top 10, og det åbnede lige for et ekstra gear til den sidste korte runde. Og på denne nåede jeg så ind i top10 til 8. pladsen. Fedt resultat og endnu federe at vide, at der er god plads til forbedring.

Elendig form

Det var dog ikke med de store forventninger, jeg drog af sted til Tasmanien. Jeg blev færdig i Tues projekt lige før jul og som ventet, var jeg ikke blevet bedre. Tværtimod var mit kondital gået tilbage med 7 % og er nu nærmest pinligt (så derfor slipper i). Meget ærgerligt for World Cuppen, men dog et bidrag til vores generelle viden om vores træning. Desuden har forsøget også dækket to måneder, hvor jeg måske plejer at give den lidt for meget gas, så jeg har været træt i foråret. Nu kan jeg i stedet træne hårdt og meget i forårsmånederne.

Derfor satte jeg også en målsætning om top15 til sprint World Cuppen, som jeg egentlig var i tvivl om jeg var stærk nok til. Derfor er det meget positivt, at det slet ikke er så slemt som ventet.  Så nu glæder jeg mig til at se, hvordan det står til i terrænet. Jeg håber at kunne mærke effekten af den tunge styrketræning, jeg har gjort flittigt hele efteråret.

Resten af turen

Mellemdistancen er først på torsdag, så lige nu nyder vi et par træningsdage her i Launceston. Vejret har budt på sol og mellem 22 og 37 grader siden vi ankom, så det kunne jo ikke være bedre! Vi flytter ned til Swansea på østkysten af Tasmanien for mellem- og langdistancen. Den 11. januar slutter landsholdsturen, og så fortsætter jeg med Ida, Søren og Søren videre til Hobart for et 5-etapes løb. Dernæst er der fem dage til at se resten af øen på et lille roadtrip, før vi flyver tilbage til fastlandet d. 21. Her besøger vi så nogle australiere, der kan tage os med ud i nogle lækre terræner inden turen slutter helt d. 24.

Jeg forsøger at holde bloggen lidt opdateret hernede fra, men som det åbenbart er på Tasmanien, så er internetforbindelsen ikke særlig effektiv. Og lige nu er den desværre for ringe til billeder :/