Tour of Tassie

World Cuppen fortsatte med mellem- og langdistance på østkysten af Tasmanien i mere danskervenlige temperaturstrøg. Mellemdistance gik for mit vedkommende helt forfærdeligt. Jeg udførte en elendig præstation på den tekniske front og kunne egentlig overhovedet ikke være tilfreds med mit løb efterfølgende. Allerede på vej til post 2 smed jeg mig væk og kom 50 højdemeter for langt ned. Her fra havde jeg store problemer med at holde den rigtige retning i terrænet, hvor der dog også var ret dårlig sigt mange steder. Dog skal det fremhæves, at terrænet er et af de fedeste jeg har løbet på længe. Men så desværre ærgerligt, at jeg ikke lige mestrede koncentrationen.

Heldigvis havde jeg en chance for at gøre det bedre på langdistancen. Og her undgik jeg da også egentlig at gøre større tidstab på nogen poster, men tempoet kom ikke rigtig op før en tredjedel ude på det meget lange stræk til post 3. Jeg følte mig generelt meget dårligt løbende og passiv på de meget stenede skrænter og nedløb, hvilket selvfølgelig ikke er noget nyt. Derfor blev jeg da også hentet med 3 minutter på post 3 af svenske William Lind. Han var stærkere end mig, men jeg var stærkere i posterne, så selvom han fik hul op ad bakkerne, så jeg ofte posterne først. Så det var først ved tredjesidsteposten, at jeg måtte slippe ham helt og løbe den sidste kilometer alene. Jeg har godt kunne mærke fysisk, at jeg ikke er hvor jeg skal være udholdenhedsmæssigt, men igen føler jeg en forbedring opad, hvor jeg føler, at jeg har mere styrke.

Hobart

Efter World Cuppen rejste vi sydpå ned til hovedbyen Hobart for at deltage i Hobart Shorts, et seks-etapes løb over 4 dage med sprint og mellemdistance løb. Det har været rart at kunne koble af efter World Cuppen og "bare" løbe uden pres, men stadig med mulighed for konkurrence. Og det har været ekstra nemt at koble af, da vi hele ugen har boet privat hos en familie med en tom underetage med masser af plads. Vi er blevet godt opvartet, de er simpelthen så flinke alle sammen her i Australien. Der har også været tid til at være turister og vi har da også forsøgt at se så mange af de naturperler området har at byde på, men der er simpelthen så lækker og flot overalt.

Ud på vestkysten

I aften sætter vi Ida og Søren S af i lufthavnen, og så drager Søren B og jeg videre ud på vestkysten i morgen. Vi har indtil d. 21. her på øen, og jeg håber på at kunne få nogle fede bjergture, inden vi smutter. Derfor håber vi da også på lidt bedre vejr: Det sommervejr vi havde i starten er godt nok vendt til rigtig dansk sommer med blæst og regn. En af dagene satte Hobart endda en kedelig rekord med mest regn på 24 timer i januar siden første verdenskrig.. Men så har vi i hvert fald ikke skulle bekymre os om skovbrande. Temparaturen er dog stadig omkring de 20 grader, så korte ærmer og shorts har der været nok af. På onsdag flyver vi til Melbourne og besøger familien Lawford i Ballarat for et par dage med o-tekniske træninger før vi drager helt hjem d. 24. 

Wineglass Bay

Coles Bay nytårsaftensdag

Toppen af Hobart - Mt. Wellington, 1271m

Tasmanian Arch