Det har kun været succes

DM-guld, World Cup 14. plads og en stærk tur til sprint-stafetten. 

Resultaterne har været gode, rigtig gode. Og det har været to fantastiske weekender, jeg nu kan se tilbage på. 

Endelig vandt jeg DM-guldet på sprintdistancen i H21-klassen, hvilket var et af forårets vigtigste mål. Og til World Cuppen i weekenden kunne jeg tydeligt se, at jeg har taget et stort skridt fremad både fysisk, teknisk og mentalt på sprintdistancen. Og det kommer helt klart ikke af tilfældigheder. Jeg har gennem hele vinteren trænet helt efter planen og har slet ikke haft sygdomme eller skader, der har sat begrænsninger. Samtidig har dialogen med Thorbjørn været udviklende og konstruktiv, så jeg hele tiden har formået at udvikle mig også på den mentale og tekniske front. Allerede på landsholdets træningslejr i Slovenien kunne jeg så se, at jeg havde rykket mig fremad. Nu lå jeg ikke bare i hælene på Tue og Søren, men jeg formåede faktisk at slå dem, når vi løb prioriterede sprinter.

 

Succes til DM-sprint og World Cup

Dette  var også været den primære drivkraft i motivationen i de sidste to weekender: Jeg skulle være den bedste dansker. For når man har to landsholdskollegaer, der begge er verdensmestre, så er det samtidig også en god indikator for, hvor jeg står mod resten af verdenseliten. Til DM-sprint ramte jeg den helt perfekt. Hele løbet blev efter planen, og jeg kunne virkelig mærke at rutinerne sad endnu mere bevidst. Alle forstyrrelser blev behandlet efter bogen, og jeg kunne virkelig mærke en ekstra styrke i benene. Til World Cuppen i weekenden kom så den store prøve, hvor der også skulle håndteres et pres med de allerbedste konkurrenter, men også et meget større konkurrence-setup. Men her formåede jeg igen at få det hele til at køre, som jeg gerne ville have det. Sprint-kvalifikationen var intens, men jeg havde forberedt mig helt perfekt på udfordringen og gennemførte den perfekt. I finalen vidste jeg, at det blev svært, og det er længe siden, at jeg har været så udfordret på en sprint. Men jeg holdte sammen på det hele vejen, om end jeg blev lidt træt til sidst. Så en 14. plads i det stærke felt, er jeg virkelig tilfreds med. Og det sluttede til sidst med en virkelig god tur på sprintstafetten, hvor jeg løb femtebedste tid og samtidig fik hentet en del hold ind. Vigtigst af alt var her, at jeg virkelig formåede at køre et perfekt løb på trods af alle de stressmomenter, de andre løbere gav.
Så overordnet har det været fire vigtige løb, der alle har kørt lige efter planen…

Låg på og fremad
Men hvad så nu? Det skulle gerne fortsætte, for årets største mål er stadig EM og VM sprint. Og jeg kan ikke hvile og stille mig tilfreds med den opnåede udvikling nu. Til gengæld skal der nu lægges låg på de overståede konkurrencer og så skal blikket først og fremmest rettes mod EM sprinten, der allerede er om 2½ uger. For her venter endnu en udfordring: Først en kvalifikation i et terræn, der ligger meget godt til mig; fladt, bymæssigt område. Men så kommer finalen. I dag så jeg for første gang området på afstand, og det bliver en anden opgave. Det er stadig sprint, men det kommer til at gå op og nedad, en del mere end jeg lige er vant til. Men det er derfor, vi nu er på træningslejr i Tjekkiet lige op ad EM-terrænerne: For at blive "lokalt-kendte" og at få formen til at peake på det helt rigtige tidspunkt. For nu skal jeg tro på det hele vejen. Det kan række langt, men det kræver det sidste arbejde. Jeg skal ikke bare være bedste dansker, men jeg skal også nå den placering, jeg har mål om.