Dagen efter
hjemkomsten fra VM startede endnu et kapitel i mit liv. Jeg er flyttet til
Turku i Finland for en stund, og det er noget, jeg har glædet mig til i meget
lang tid. Men først vil jeg lige vende VM
VM i form
Dette var fjerde gang, jeg nu skulle stå på startstregen til VM, og denne gang havde jeg en meget bedre fornemmelse end de sidste to år. Jeg følte, at jeg faktisk havde ramt formen i år. Sammen med Torbjørn havde vi forsøgt at ændre tapering-perioden, da vi tydeligt kunne konkludere, at jeg aldrig rigtig har følt mig i form efter den sædvanlige formtopnings-model. Så vi testede en ny, og der var jo ikke noget at tabe.

Det var det helt
rigtige at gøre, og resultatet kunne tydeligt mærkes fra min side, da
konkurrencerne gik i gang. Allerede på kvalifikationen følte jeg mig flyvende,
og det afspejlede sig også i resultatet med en sikker sprint-kvalifikation med
en tredjeplads et par sekunder efter.
Man kan drømme meget og lade det hele stige til hovedet efter sådan en start. Men jeg var klar med mig selv denne gang. Lige meget hvad, så havde jeg allerede gjort det bedre. Så jeg glædede mig i stedet bare meget til finalen.

Mit løb i finalen
kunne dog godt havde været bedre. Jeg tager nogle dårlige vejvalg og mister
noget tid hist og her. En 27. plads var heller ikke helt, hvad jeg havde
forventet, for med en 24. plads sidste år, hvor jeg følte mig rigtig dårligt
kørende, gav det jo ikke helt det rigtige billede. Det er jo så bare det
fantastiske ved orienteringsløb, hvor opgaven aldrig er den samme. Sprinten
sidste år var nok bedre til mig end i år, men for mig var det bedste, at jeg
følte en fremgang fra sidst. Det var en sejr i sig selv.
Foto: Worldofo.com - http://runners.worldofo.com/andreasboesen.html |
En VM-stafet i hårdt selskab
I år var jeg også
udtaget til stafetten, og det betød meget, at jeg nu havde noget at se frem mod
resten af VM-ugen. For mange er det en mental udfordring at løbe flere
distancer, men for mig har det været en mental udfordring at være med på holdet
uden at skulle noget efter sprinten.
I år skulle vi herrer gøre det godt. For første gang siden 2012 startede de tre herrer, der også som udgangspunkt var udtaget til holdet. Den første sejr i sig selv! Men så skulle det også være. Vi havde en målsætning om top8, og jeg vidste med mig selv, at det ville blive rigtig hårdt, især for mig. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke har fokuseret så meget på skovdistancerne som på sprinten, men de store stafetter har dog altid formået at tænde noget fightervilje i mig.
Så da jeg varmede op sammen med alle verdensstjernerne (ja, Gueorgiou, Lundanes, Hubmann, Bergmann, Bertuks) kunne jeg ikke lade være med at smile, for jeg var godt klar over, at dette ville blive det hårdeste, jeg havde prøvet.
Det gik dælme også stærkt. Jeg blev sendt ud efter planen i top6 og træffer mine første to poster sikkert. Desværre går et hurtigt tog forbi mig ved post 3, men jeg holder fokus. På langstrækket kommer Oleksandr Kratov blæsende, og jeg kæmper alt, hvad jeg kan for at følge med. Jeg taber seks placeringer, men Tue formår heldigvis på sidsteturen at bringe os op på 9. pladsen.
Det var fedt! Det var godt for os danske herrer endelig at være tilbage i top10, hvor vi i hvert fald hører til. Og for mit vedkommende behøver jeg ikke mere at mønstre mig med 18.pladsen fra VM-stafetten i 2013, som mit bedste resultat.

Nye skove at udforske
Nu er jeg så i Finland på et udvekslingsophold for resten af 2016. Jeg studerer på University of Turku, og derudover deltager jeg på alle de træninger, jeg kan. Træningsmiljøet er anderledes skruet sammen heroppe, hvilket lige kræver noget tilvænning. Til gengæld er tilbuddene ikke færre og sporten er som bekendt bare til stede i hele samfundet. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og glæder mig meget til alle de fire måneder, også selvom alle taler om, hvor koldt og mørkt det bliver.
Så hæng på, jeg
kommer nok til at berette lidt mere på et tidspunkt. I mellemtiden, så følg med
på Instagram, hvor jeg smider nogle oplevelser op en gang i mellem
Nähdäan
pian!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar