Finland by night

Pan-Kristianstad efter ture

Jeg løb ikke som planlagt 1. tur på Jukola'en. En skade på førsteholdet gav mig en plads på femte tur, så det blev ingen massestart i år, men til gengæld var jeg nu med, hvor det var resultatorienteret. Jeg havde glædet mig meget til førsteturen, men jeg skal nok få lov til at løbe den en eller anden gang. Det er fedest på førsteholdet! I stedet blev mit starttidspunkt også flyttet fra 22.30 til 03.00 om natten. Holdet lagde flot ud - på radioen efter 6,5 km på førsteturen lå begge Pan-Kristianstad holdene alene i front med et forspring på 2 minutter! Men det holdte ikke helt til mål, men vi var stadig med. Efter 2.tur lå vi sekser men herefter tabte vi placeringer. Jeg gik ud på en 24. plads, 19 min. efter fronten. IFK Göteborgs 4. tur havde bommet meget, så det betød, at jeg startede ud præcis sammen med Marius Ødum, min gode konkurrent. Han lagde hårdt fra land og prøvede at sætte mig på vej til startpunktet, som lå en kilometers penge fra stævnepladsen. Det lykkes ham ikke, men til post 4 mistede jeg helt kontakten, da jeg havde en anden gafling.  (GPS'en er så ringe og afspejler ikke rigtig mit løb, så har tegnet ind i stedet)

Dog havde jeg nu rykket holdet op på en 14. plads ifølge radiotiderne. Det vidste jeg selvfølgelig ikke i skoven, for der er så mange andre løbere, og man ved ikke, hvem der løber hvilke ture.

Jeg lavede et lille sving på vej til post 7 og derefter var vi en lille gruppe. I starten løb gruppen hurtigt, men nedad blev jeg simpelthen nødt til at sætte tempoet op. Jeg sætter høj fart, men ved 10'eren er jeg lidt usikker, hvor jeg kommer ind til posten og laver en sløjfe igen. 

Jeg bliver hentet igen af gruppen, men nu er vi tæt på mål, og jeg sætter højt tempo. Næste post har kostet mange hold tid, men jeg styrer kontrollet lige ned i den. 

Jeg kan virkelig mærke, at jeg har opnået et højere løbstempo i terrænet, hvilket også giver mere overskud hele vejen. Derfor trykker jeg også meget på, på et afmærket stykke, men tilpasser det til, at der kommer en stor bakke til sidst. Den rammer hårdt, men jeg råber lidt til mig selv, at det bare er den sidste. Her er jeg så i kontakt med en gruppe igen, som jeg holder til mål. Det sidste stykke virkede hårdere end det så ud til, men i mål er holdet nu nummer 22, samtidig med, at der ligger fire hold lige foran, som vores 6. tur nemt snupper.
Desværre kom vores italiener på sidste turen alvorligt til skade med armen i slutningen af løbet, men formåede dog at gennemføre. Han tabte ti placeringer, men når man kommer alvorligt til skade har resultatet ikke betydning.

Min tid var kun lidt over 2 minutter efter frontens og fire minutter langsommere end de bedste, så jeg er meget tilfreds med min præstation. Mest af alt, var jeg glad for mit løbstempo - jeg har virkelig rykket mig her de sidste på uger. Det passer godt, da jeg skal præstere mit bedste på lørdag, hvor det er sidste chance for at vise mit værd til en plads på VM-holdet. Der er World Cup i St. Gallen i Schweiz, og jeg skal løbe en mellemdistance. Løber jeg helt ustyrlig godt får jeg også lov at løbe sprintdistancen søndag. Men så skal jeg gå i top 40 i World cuppen lørdag, og jeg har ingen point endnu.

I Finland har man også tid til at "pranke" hinanden. Uden for hotellet stod en mere sjov en af slagsen:

Træls når man har travlt :)

Jukola - 1. tur

I weekenden er der Jukola i Helsinki i Finland. Jeg har ikke kvalificeret mig til førsteholdet, men til gengæld har jeg fået en legendarisk tur på andenholdet:  Jeg skal løbe den berygtede førstetur - med 1685 tilmeldte hold,. bliver der 1685 andre orienteringsløbere at kæmpe mod på vej til startpunktet. Jeg har kunne sove de seneste par nætter, men det er nok fordi, jeg har en tysk-eksamen torsdag, der egentlig virker mere skræmmende. Men når jeg ser starten fra Jukola sidste år, kan man ikke andet end blive tændt, men også lidt nervøs:

http://www.youtube.com/watch?v=vQpePfy73rw

Jeg skal løbe 12,8 km med 1,8-2,2 km snitzling. Det tyder på, at der er langt til start. Eftersom, at jeg er på andetholdet, og det ikke kan gøre sig med fremme, er planen at satse. At være" kamikaze-pilot" gennem feltet - jeg kommer selvfølgelig hjem i live.  Men om jeg taber 10 min. har ikke den afgørende betydning, bare jeg har gjort alt, hvad jeg kan. Jeg er i tredje startrække, så der er ikke langt til fronten, men til gengæld 52 rækker efter mig, der bare skal af sted. Heldigvis er Jukola mere en "firmaevent" nede bagved, så mange hold kæmper ikke om fronten. Men alle kan finde vej til startpunktet, så der skal alle først.
Vi tager af sted fredag morgen, får et træningspas på et finsk kort, men ellers er det bare i gang! Så, hvis du ikke har noget at lave kl. 22.30 (21.30 dansk tid) på lørdag, så luk op for computeren og følg eventet på computeren. Om lørdagen er der Venla-kavlen (Dame-stafetten) og Jukola'en fortsætter hele natten.

Så blev det sommer - og så alligevel ikke

(Glemte at poste dette indlæg om sidste weekend)

EM og iagttagelsesløbene er forbi, og det er veltrængt! Efter EM følte jeg mig meget træt, selvom jeg ikke havde løbet mere end fire konkurrencer. Til junior-VM har man fem med en hviledag, så det har ikke været på fysikken. I stedet tror jeg, at jeg mentalt har brugt meget energi. Man skal hele tiden være på, når man er afsted til store mesterskaber. Forbereder du dig ikke til en konkurrence eller evaluerer end anden er der samværet med de andre at tage hensyn til. Så da vi kom hjem, var jeg egentlig træt og ikke indstillet på, at der allerede næste weekend skulle være fokus igen. Heldigvis kom der lidt afkobling med min sidste skoledag i gymnasiet. Den var tiltrængt og selvom, jeg ikke havet danset lanciers længe kunne jeg selvfølgelig stadig mestre den!

Samme dag fik jeg en eksamensplan - fagene er fine, men det blev de dårligst placerede dage. Selvom jeg havde meddelt, at jeg muligvis ikke er hjemme de dage, så blev det alligevel der. Men nuvel, man bliver kun student én gang, og jeg må prioritere dette.

Iagttagelsesløbene

Fredag aften før iagttagelsesløbene følte jeg mig stadig ikke klar til næste morgen. Og det gik derefter: jeg taber op til 3 minutter til første posten, fordi jeg løber ud af kortet og så var det løb kørt. Jeg kom aldrig op i gear og var ikke opmærksom på noget tidspunkt. Smider også tid på to af de sidste, men har en ligegyldig følelse i kroppen. Jeg var ikke klar. På langdistancen, hvor jeg ikke satser endnu, løb jeg dog et fornuftigt løb. Jeg følte ikke så meget overskud løbsmæssigt, men jeg er blevet hurtigere, så det hele går bare hurtigere. Jeg laver lidt fejl i starten, men cruiser herefter i mål og er kun lige under 10 min efter vinderen. Det var jeg fint tilfreds med.

Lygtepæl vs. Mig

Efter et besøg hos et par venner, der kunne muntre det hele lidt op, stod den så på sprint i Nyborg. Her havde jeg gjort det godt før til DM sprint i 2010, hvor jeg tog sølvet. Vi startede ud på volden, men her var græsset ikke slået alle steder som sidst, så til post 3 kurer jeg ned ad bakken og køre med ende, ryg og arme over en bunke brændenælder. (Nogle husker måske, at min krop ikke er så glad for brændenælder, gran, lyng, osv. osv.). Så var løbet i gang, jeg måtte bare kæmpe videre, det kunne ske for enhver. Det var først, da vi kom ned på asfalten, at jeg følte, jeg kunne tage fat. Tager fine vejvalg og gennemfører dem uden problemer. Er ved at være træt, da vi kommer forbi stævnepladsen anden gang. Kunne godt mærke langdistancen i benene endnu, men den sidste runde skulle bare lige hjem. Men det blev et lidt længere runde. Til 21'eren runder jeg en hæk og kan se stativet, men i stedet bliver jeg væltet omkuld. En lygtepæl i hoftehøjde stod i vejen og efterlod et velplaceret slag på den øvre del af lårmusklen. Det gjorde avs, men jeg kæmpede mig dog i mål. Nu her har jeg et flot  større blåt-gulligt mærke, sammen med en hudafskrabning, men mere er det heldigvis ikke. 

Udtagelse

Jeg vidste, at det jeg havde præsteret i weekenden ikke var optimalt. Men jeg er alligevel udtaget til World Cuppen i Schweiz d. 23-24 juni. Herefter bliver det afgjort, hvem der får de sidste to, evt. tre pladser til VM. Jeg skal kæmpe hårdt og finde motivationen til at komme i gang igen. Jeg har masser af tid nu her i eksamensperioden, hvor jeg har langt mellem eksamenerne, så der er tid til at træne, få ro på og mest af alt at have det sjovt. For det er vigtigt, også uden for træningen.