Så blev det sommer - og så alligevel ikke

(Glemte at poste dette indlæg om sidste weekend)

EM og iagttagelsesløbene er forbi, og det er veltrængt! Efter EM følte jeg mig meget træt, selvom jeg ikke havde løbet mere end fire konkurrencer. Til junior-VM har man fem med en hviledag, så det har ikke været på fysikken. I stedet tror jeg, at jeg mentalt har brugt meget energi. Man skal hele tiden være på, når man er afsted til store mesterskaber. Forbereder du dig ikke til en konkurrence eller evaluerer end anden er der samværet med de andre at tage hensyn til. Så da vi kom hjem, var jeg egentlig træt og ikke indstillet på, at der allerede næste weekend skulle være fokus igen. Heldigvis kom der lidt afkobling med min sidste skoledag i gymnasiet. Den var tiltrængt og selvom, jeg ikke havet danset lanciers længe kunne jeg selvfølgelig stadig mestre den!

Samme dag fik jeg en eksamensplan - fagene er fine, men det blev de dårligst placerede dage. Selvom jeg havde meddelt, at jeg muligvis ikke er hjemme de dage, så blev det alligevel der. Men nuvel, man bliver kun student én gang, og jeg må prioritere dette.

Iagttagelsesløbene

Fredag aften før iagttagelsesløbene følte jeg mig stadig ikke klar til næste morgen. Og det gik derefter: jeg taber op til 3 minutter til første posten, fordi jeg løber ud af kortet og så var det løb kørt. Jeg kom aldrig op i gear og var ikke opmærksom på noget tidspunkt. Smider også tid på to af de sidste, men har en ligegyldig følelse i kroppen. Jeg var ikke klar. På langdistancen, hvor jeg ikke satser endnu, løb jeg dog et fornuftigt løb. Jeg følte ikke så meget overskud løbsmæssigt, men jeg er blevet hurtigere, så det hele går bare hurtigere. Jeg laver lidt fejl i starten, men cruiser herefter i mål og er kun lige under 10 min efter vinderen. Det var jeg fint tilfreds med.

Lygtepæl vs. Mig

Efter et besøg hos et par venner, der kunne muntre det hele lidt op, stod den så på sprint i Nyborg. Her havde jeg gjort det godt før til DM sprint i 2010, hvor jeg tog sølvet. Vi startede ud på volden, men her var græsset ikke slået alle steder som sidst, så til post 3 kurer jeg ned ad bakken og køre med ende, ryg og arme over en bunke brændenælder. (Nogle husker måske, at min krop ikke er så glad for brændenælder, gran, lyng, osv. osv.). Så var løbet i gang, jeg måtte bare kæmpe videre, det kunne ske for enhver. Det var først, da vi kom ned på asfalten, at jeg følte, jeg kunne tage fat. Tager fine vejvalg og gennemfører dem uden problemer. Er ved at være træt, da vi kommer forbi stævnepladsen anden gang. Kunne godt mærke langdistancen i benene endnu, men den sidste runde skulle bare lige hjem. Men det blev et lidt længere runde. Til 21'eren runder jeg en hæk og kan se stativet, men i stedet bliver jeg væltet omkuld. En lygtepæl i hoftehøjde stod i vejen og efterlod et velplaceret slag på den øvre del af lårmusklen. Det gjorde avs, men jeg kæmpede mig dog i mål. Nu her har jeg et flot  større blåt-gulligt mærke, sammen med en hudafskrabning, men mere er det heldigvis ikke. 

Udtagelse

Jeg vidste, at det jeg havde præsteret i weekenden ikke var optimalt. Men jeg er alligevel udtaget til World Cuppen i Schweiz d. 23-24 juni. Herefter bliver det afgjort, hvem der får de sidste to, evt. tre pladser til VM. Jeg skal kæmpe hårdt og finde motivationen til at komme i gang igen. Jeg har masser af tid nu her i eksamensperioden, hvor jeg har langt mellem eksamenerne, så der er tid til at træne, få ro på og mest af alt at have det sjovt. For det er vigtigt, også uden for træningen.