Finland by night

Pan-Kristianstad efter ture

Jeg løb ikke som planlagt 1. tur på Jukola'en. En skade på førsteholdet gav mig en plads på femte tur, så det blev ingen massestart i år, men til gengæld var jeg nu med, hvor det var resultatorienteret. Jeg havde glædet mig meget til førsteturen, men jeg skal nok få lov til at løbe den en eller anden gang. Det er fedest på førsteholdet! I stedet blev mit starttidspunkt også flyttet fra 22.30 til 03.00 om natten. Holdet lagde flot ud - på radioen efter 6,5 km på førsteturen lå begge Pan-Kristianstad holdene alene i front med et forspring på 2 minutter! Men det holdte ikke helt til mål, men vi var stadig med. Efter 2.tur lå vi sekser men herefter tabte vi placeringer. Jeg gik ud på en 24. plads, 19 min. efter fronten. IFK Göteborgs 4. tur havde bommet meget, så det betød, at jeg startede ud præcis sammen med Marius Ødum, min gode konkurrent. Han lagde hårdt fra land og prøvede at sætte mig på vej til startpunktet, som lå en kilometers penge fra stævnepladsen. Det lykkes ham ikke, men til post 4 mistede jeg helt kontakten, da jeg havde en anden gafling.  (GPS'en er så ringe og afspejler ikke rigtig mit løb, så har tegnet ind i stedet)

Dog havde jeg nu rykket holdet op på en 14. plads ifølge radiotiderne. Det vidste jeg selvfølgelig ikke i skoven, for der er så mange andre løbere, og man ved ikke, hvem der løber hvilke ture.

Jeg lavede et lille sving på vej til post 7 og derefter var vi en lille gruppe. I starten løb gruppen hurtigt, men nedad blev jeg simpelthen nødt til at sætte tempoet op. Jeg sætter høj fart, men ved 10'eren er jeg lidt usikker, hvor jeg kommer ind til posten og laver en sløjfe igen. 

Jeg bliver hentet igen af gruppen, men nu er vi tæt på mål, og jeg sætter højt tempo. Næste post har kostet mange hold tid, men jeg styrer kontrollet lige ned i den. 

Jeg kan virkelig mærke, at jeg har opnået et højere løbstempo i terrænet, hvilket også giver mere overskud hele vejen. Derfor trykker jeg også meget på, på et afmærket stykke, men tilpasser det til, at der kommer en stor bakke til sidst. Den rammer hårdt, men jeg råber lidt til mig selv, at det bare er den sidste. Her er jeg så i kontakt med en gruppe igen, som jeg holder til mål. Det sidste stykke virkede hårdere end det så ud til, men i mål er holdet nu nummer 22, samtidig med, at der ligger fire hold lige foran, som vores 6. tur nemt snupper.
Desværre kom vores italiener på sidste turen alvorligt til skade med armen i slutningen af løbet, men formåede dog at gennemføre. Han tabte ti placeringer, men når man kommer alvorligt til skade har resultatet ikke betydning.

Min tid var kun lidt over 2 minutter efter frontens og fire minutter langsommere end de bedste, så jeg er meget tilfreds med min præstation. Mest af alt, var jeg glad for mit løbstempo - jeg har virkelig rykket mig her de sidste på uger. Det passer godt, da jeg skal præstere mit bedste på lørdag, hvor det er sidste chance for at vise mit værd til en plads på VM-holdet. Der er World Cup i St. Gallen i Schweiz, og jeg skal løbe en mellemdistance. Løber jeg helt ustyrlig godt får jeg også lov at løbe sprintdistancen søndag. Men så skal jeg gå i top 40 i World cuppen lørdag, og jeg har ingen point endnu.

I Finland har man også tid til at "pranke" hinanden. Uden for hotellet stod en mere sjov en af slagsen:

Træls når man har travlt :)