Student og skadet

I sidste uge blev jeg endelig student. Færdig, slut med gymnasiet. Det var hårdt til det sidste at holde motivationen oppe til timer med tysk og oldtidskundskab. Men til gengæld haft meget tid til løb og andre ikke sportslige ting.  Og det får jeg også i fremtiden, for desværre fik World Cuppen i Schweiz en uheldig udgang:

Jeg startede fint ud, men var lidt for passiv op af bakkerne. Følte ikke helt så meget overskud, som jeg gerne ville, men terrænet passede mig egentligt dårligt: Stejle bjergsider har aldrig rigtig været mig. Men efter en lille sløjfe gik banen i en korridor ned i en ravine, hvilket bare gjorde, at man skulle finde et godt trace. Her satte jeg egentlig et fornuftigt pace, men så faldt jeg sammen. En sten forsvandt under mig og min højre fod væltede ud i en unaturlig position. Smerterne kom hurtigt og jeg fik vist råbt et par skældsord. Jeg var hurtig klar over, at jeg ikke skulle videre, men hvad gør man så? Jeg kunne sagtens gå og takkede nej til hjælp fra andre løbere. Men der var stadig en kilometers penge til den nærmeste vej/bebyggelse. Og det var igennem mindre fremkommeligt terræn, især med en brugbar fod.
Men jeg klarede det og heldigvis stod banelæggeren med bil  lige der og kunne køre mig tilbage til stævnepladsen. Jeg kunne efterhånden gå uden de store problemer og senere gik jeg helt normalt. Det var underligt eftersom, at jeg havde så store smerter, men min fod hævede heller ikke og dette var ikke helt normalt.

Jeg sov på det og næste dag begyndte hævelsen, så vi antog, at det var en normal forstuvning. Det var ærgerligt, at jeg ikke kom til at gennemføre løbene og om det kom til at koste en VM-plads er usikkert. Jeg fik at vide, at jeg var langt inde i betragtningerne, hvilket er meget længere en min målsætning for i år. Jeg havde egentlig kun troet på EM, og jeg var ikke så klar på VM. Men jeg er kommet langt, og det tegner godt.

Men i mandags fik jeg så et set-back. Jeg fik ultralyds skannet min fod, og det viser sig, at der er røget i ledbånd i foden. Det forklarer de kraftige smerter med det samme, og manglen på samme kort tid efter. Jeg kan gå uden problemer, men jeg må ikke løbe i skov i mindst 4 uger. Jeg skal prøve at løbe 10 min i morgen på en plan bane og se, hvordan det går. Det er ærgerligt, men det kommer på et godt tidspunkt, hvis det nu skal være: Der er ingen vigtige konkurrencer, og jeg fik tid til at fejre min hue.

Så den står på genoptræning og hygge det næste stykke tid..