VM Sprint

(Indlægget er langt, men jeg gennemgår det også i detaljer!)

Jeg  var egentlig mest nervøs for kvalifikationen, for jeg havde ikke rigtig nogen ide om, hvor meget, der skulle til for at gå videre. Men planen var at give fuld gas, for det gjorde de fleste. Jeg lagde da også hårdt ud, men har hele tiden fuld kontrol. Dog havde jeg tre strækvindere fra post 1-4 og førte dermed også ved den post. Herefter blev jeg fanget lidt i de hegn, arrangørerne havde sat op. Men i stedet for at diskutere vejvalg, valgte jeg ét og udførte det. Det gør at jeg kom lidt bagud, men ved post 15 var jeg stadig 4'er, 13 sekunder efter.  Her var jeg så lidt ukoncentreret og løber lidt forkert retning mod post 17, hvilket satte mig ned på 7. pladsen. Men jeg var på intet tidspunkt væk og havde for det meste helt styr på det hele vejen, så jeg kunne løbe i mål på en 9. plads, 41 sekunder efter vinderen og en 37 sekunders margin til "cuttet". Så jeg kunne kun være tilfreds og var også meget lettet. Marginen for at gå videre var altså hele 1:17, hvor den sidste år var ned til 46 sekunder i et heat.

Så nu kunne der fokuseres på finalen. Selvom jeg ikke havde nogen ide om konkurrencen havde jeg sat mig en målsætning om top-20 i finalen allerede sidste år. Så det var selvfølgelig stadig mit mål. Jeg var dødspændt og selvom, jeg havde givet gas om formiddagen, var benene gode. På opvarmningen følte jeg mig tændt og klar.

Starten gik på et baseball-stadion i Sotkamo, og der var masser af publikum. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg steg op på startrampen, for det overraskede alligevel lidt. Men starten gik og jeg fløj af sted. Jeg vil nu gennemgå banen stræk for stræk, hvor jeg sammenligner mine tider med top-6.

Post 1 og 2:

Der er masser tid til at læse kort ud fra stadion og førsteposten var som ofte før en tv-post uden så meget orientering. Til gengæld var der vejvalg på post 2, hvor jeg valgte det hurtigste, en s-løsning.

Her ved post 2 lå jeg også samlet 4'er, den bedste placering under hele banen. Som det kan ses, løb jeg langsommere til post 1 end de andre, hvilket kan skyldes fart, men også, at jeg måske læser mere på kortet end de andre. Det var i hvert fald ikke alle, der så den hurtigste vej.

Post 3: 

Ikke så afgørende variationer, men at jeg tog venstre lige i starten koster mig alligevel et par sekunder. Til indgangen til 3'eren valgte jeg bare at gå højre, da det ikke gav nogen forskel.

Post 4:

Her brugte jeg tid på at vælge vejvalg, da jeg ikke var så meget på forkant. Derfor kommer jeg ikke direkte tilbage i undergangen, men løber rundt om bygningen. Det koster igen lidt tid. På tiderne kan det ses, at vejvalget egentlig vra ligegyldigt.

Post 5: 

Over vejen. Pga hegnet vest for posten valgte jeg at gå højre om, hvilket også var hurtigst, da jeg derved fik den mest lige bue af de to vejvalgsversioner.

Post 6: 

Det første lidt længere stræk. Jeg spottede hurtigt, at man skulle rundt om hegnet for at komme ind til 6'eren. Derefter så jeg, at jeg kunne løbe tæt på stregen deropad. Rasmus Thrane og nogle andre valgte en helt højre model, dog var lige på hurtigst. Der hvor jeg lavede et 180 graders sving fik jeg også fat i en lygtepæl, så jeg kom om hjørnet i høj fart.

Post 7:

Hip som hap, valgte hurtigt højre

Post 8:

Her er det lidt tvivlsomt, hvad der var hurtigst. Rasmus vælger venstre, men kom til at løbe ind for tidligt, hvilket koster et par sekunder. Men jeg tror ikke, det var så afgørende, det vigtigste var igen, at jeg hurtigt valgte en vej og udførte det.

Post 9: 

Her var det svært lige at spotte vejen til posten. Der var en løsning helt sydom, men den så jeg ikke. Og den var heller ikke hurtigst.

Ved post 9 ser jeg også for første gang tyskeren Alexander Lubina, der startede  ét minut før mig. Jeg havde inden snakket med Rasmus om, at han var verdens hurtigste orienteringsløber med tider på 7.54 på 3000m og 13.38 på 5000m. Så jeg tænkte, at han kunne løbe stærkt, men åbenbart ikke var så stærk på det o-tekniske.

Post 10: 

Så en venstre model, men med indgangen til posten skulle jeg helt klart løbe højre vejvalget. Dette var et af de første løbestræk, og jeg tabte da også over 10 sekunder bare i løb. Det har aldrig været min stærkeste force, selvom jeg dog er kommet lidt efter det. På nuværende tidspunkt er jeg 33 sekunder efter den førende Matthias Kyburz.

Post 11:

Så en trappe og valgte venstre rundt skønt jeg var klar over, at jeg lavede et "s", hvor det sikkert havde været bedste at gå i en bue nord om. Taber også nogle sekunder her.

Post 12 og 13:

Her var der tv-post, men det spekulerede jeg ikke meget over. På vej til 12'eren så jeg hullet i hegnet, så jeg kunne løbe direkte mod post 13. En del så ikke dette hul inklusiv Alexander, som jeg nu næsten havde hentet helt. Jeg følte mig på dette tidspunkt stadig godt kørende, selvom jeg ikke helt havde følt, at jeg pressede så hårdt jeg kunne, fordi jeg hele tiden skulle finde vejen til næste post og holde styr på, hvor langt jeg var kommet.

Post 14 og 15

På posten havde jeg hentet Alexander helt, da han gik en langsommere vej venstre om begge huse. Selvom jeg havde hentet ham fulgte jeg stadig min egen plan og havde fuld styr på, hvor jeg var. Han løb dog stadig forrest indtil post 16. Post 15 var simpel, bare ned om hegnet for at undgå, at løbe i skov på den lille høj.

Post 16:

Her overvejede jeg ikke andet end nord om, da jeg syntes det var kortest. Det var også hurtigst og jeg havde stadig god fart på her.

Post 17:

Så kom et afgørende stræk, et der fordelte medaljer. Jeg stod lidt og kiggede og så, at jeg skulle komme nordfra for at komme ind til posten. Så jeg valgte at løbe tilbage samme vej, som jeg kom fra 15'eren. Alexander gik den anden vej, men nord for 17'eren havde jeg fanget ham igen skønt han løb det bedste vejvalg. Det kunne bedste betale sig, at lave et "s", en version, jeg slet ikke så. Matthias Kyburz førte indtil post 16, men smider 22 sekunder her til 17'eren til vinderen Mårten Boström, som derved fører resten af vejen til mål.

Post 18: 

Igen var der en højre venstre, men jeg valgte den nordlige, da jeg ikke skulle tilbage ind i posten på den version. Jeg var stadig efter Alexander her, men på vejen spottede jeg, at jeg kunne krydse ind over en parkeringsplads og kom derved lige ud foran ham. "Nu fører jeg altså an", tænkte jeg, og jeg sørgede også for, at han ikke passerede mig inden 18'eren. Mårten Boström taber tid her ved at køre syd om, hvilket samler toppen mere inden det gik løs mod mål.

Post 19:

Tilbage over vejen. Kigger syd op ad vejen mod post 19, men synes at indgangen højre rundt ser dårlig ud, så jeg valgte at gå venstre om bygningen. Noget der egentlig også var ligegyldigt. Næste stræk var dog ikke ligegyldigt.

Post 20: 

Her blev medaljerne fordelt. Rasmus lå 2'er på post 19, men valgte at gå gennem skoven, som han tabte nogle sekunder på og dermed blev skubbet ud af top-3. Jeg var ved at være meget træt her og vælger at blive nede i byen for at undgå den store bakke. Jeg kan ikke rigtig overskue, hvor jeg skal krydse ind over, men valgte at løbe et lang lige stykke for at komme op i fart og få så få sving så muligt. Op ad den lille trappe kunne jeg for alvor mærke trætheden i benene. Endelig kom jeg dog ned på den anden side af bakken og kunne endelig se enden på banen på kortet. Jeg endte med at tabe 17 sekunder på strækket, men det er helt sikkert løbsformen der bare er til forskel på mig og de andre.

Post 21 til mål.

Nu var der kun nogle små stræk tilbage, men her var der også rigtig mange tilskuere ude på banen, så jeg skulle lige skærpe mig ekstra. Jeg gav mig da også den tid til at læse på kortet jeg skulle og gav så det sidste jeg havde. Bakken efter 23'eren var lille men så ond så ond. Men man har dog altid kræfter til at spurte. Og stemningen på stadion gjorde det da heller ikke svært. Dog taber Ramus femtepladsen i spurten til en hurtigtspurtende Matthias. Rasmus var dog ovenud lykkelig over 6. pladsen  og dermed at komme på podiet. Det var også den bedste danske herrer placering siden 2006.

Så hvad er konklusionen?

Jeg mangler fart, men det er jeg klar over. Der er altid plads til forbedringer fysisk, hvilket jeg især mangler, hvis jeg skal battle med de hårde drenge. Og det gælder udholdenheden, som jeg især har brug for til sidst fx på strækket til post 20. Jeg kunne mærke, at jeg her var meget træt. Men jeg skal også være bedre til at accelererer op i høj fart på de korte stræk, da jeg generelt bare taber nogle få sekunder hver gang her. Og bare ét sekund pr. post giver alligevel 24 sekunder i det hele. Især på den her bane galt det at kunne komme hurtigt op i fart igen efter et retningsskift.

Jeg kan også øve mig i, at se på kortet. Dog gik det ret godt på denne sprint, da jeg hurtigt fik orienteret mig gennem hegnene og indtil posterne. En ting, jeg har haft lidt svært ved er at vælge det rigtige når man skal bag ud af posten og bag ind i den næste. Et eksempel som post 8.

Men jeg kan se positivt på mange ting:

Jeg følte ikke undervejs, at jeg havde farten. Dog kan jeg se på gps'en og stræktiderne, at jeg har løbet op til mit nogen lunde bedste. Desuden har jeg også mange steder valgt de rigtige vejvalg, hvor jeg har tjent mod top-6. Og at jeg egentlig ikke tabe mere når det er rent løb er okay. Det bedste var dog, at jeg fulgte taktikken hele vejen: Ikke at forlade en post, før jeg vidste, hvordan jeg kom til den næste, fordi jeg vidste at jeg kunne vinde på taktikken. Og så måtte jeg trykke på, når jeg vidste, hvad jeg skulle. 

Hvad jeg synes om denne type sprint?

Arrangørerne havde selv sat ca. 600 m hegn op i byen for at gøre det mere interessant. Det vidste vi selvfølgelig i forvejen og har trænet mod det, og ideen er faktisk god, da men så kan forvandle nogle kedeligere områder til noget sjovere. Jeg synes, det var til grænsen med brug af hegn, godt fordi der ikke blev lavet deciderede labyrinter, men banen blev også bare lidt gnidret og man løb meget oveni det samme område. Vi havde faktisk forberedt os på, at skoven ville blive brugt mere, men banelængden og vindertiden kunne faktisk have fortalt os noget andet. Men det er fedt at åbne op for brug af menneskeskabte hegn, altså at tænke sprint i nye baner. 

Tilfreds?

Jeg bliver nummer 26 ca. 15 sekunder fra 20.pladsen og 1.19 fra guldet, 52 sekunder fra podiet, så jeg må egentlig sige, at jeg er meget godt tilfreds. Jeg gjorde ingen betydelige fejl og gav den alt, hvad den kunne trække. Det værste efter sprinten var tomrummet. Nu er målet for hele sæsonen nået. Hvad skal man så? Selvfølgelig sætte sig nye mål, meen det venter nok lige til efter sommerpausen. Men jeg er uden tvivl blevet mere tændt på VM og sprintdistancen, da det slet ikke virker så uoverskueligt. Næste år går sprinten i Venedig, hvor det forhåbentlig bliver meget teknisk interessant. Så det ser jeg frem mod!

Lige nu er jeg så bare reserve her de sidste dage, hvis nogle af de andre danske herrer skulle skrante. Jeg fik dog løbet mellemdistance kvalifikationen efter det ordinære løb i dag. Jeg havde ikke kvalificeret mig til finalen efter et to mins bom på 6'eren. Terrænet var hårdt, men jeg klarede ellers den tekniske opgave godt. Jeg hepper i morgen og lørdag på endnu flere gode danske placeringer!