Den sidste måned før EM

Årets første DM blev en blandet fornøjelse. Jeg lavede nogle større fejl på et par poster, hvilket koster mig en del tid, mens jeg andre steder har godt flyd. Men jeg har ikke rigtig trænet skovdistancerne specifikt i længere tid, så det undrer mig ikke, at jeg er lidt rusten på nogle punkter. Det vigtigste for mig var dog også at blive bekræftet i, at benene er ved at være klar til EM. For jeg har i den seneste uge været rigtig dårligt løbende. Ingen kræfter specielt i lårmusklerne og megen lidt overskud gjorde ikke ligefrem tankerne positive. Men jeg har prøvet det før, og det er bare at kæmpe med og på torsdagsintervallerne var jeg pludselig ovenpå igen.


En rejsefyldt måned
Jeg startede marts i Tyrkiet til den første World Cup primært for at deltage i sprint mix stafetten. Denne blev også en god succes for mig på den meget løbeprægede bane. Jeg var kun et ½ min fra de bedste og lavede ikke rigtig fejl undervejs. Samtidig var det fedt at føle overskud hele vejen og evnen til at presse på samtidig med at have overskud til at orientere. Følelsen er den samme som det plejer, men min grundspeed er tydeligvis blevet øget (http://www.o-kortmappen.dk/okr/show_map.php?user=AB&map=1275, http://www.o-kortmappen.dk/okr/show_map.php?user=AB&map=1276)

Udsigten fra hotellet i Tyrkiet

På sprintlejr i Italien
Bare 1½ uge senere var det så af sted igen med sprintgruppen fra landsholdet til en intensiv lejr i de snørklede italienske byer. Og det var lige på og hårdt: Én høj intens og en moderat træning om dagen. Og så ellers en masse kørsel fra by til by og hotel til hotel.
Af udvalgte sprinter vil jeg nævne Chioggia (http://www.o-kortmappen.dk/okr/show_map.php?user=AB&map=1281). Vi ankom godt nok ét kvarter før start, men der var SI på ruten og en masse andre modstandere. Og byen var også noget anderledes end de andre: Mange parallelle gader, som der skulle tælles. Det lykkedes næsten hele vejen undtagen lige ved syveren, hvor jeg fik taget en ekstra. Tilgengæld gav det noget af et sus at løbe post 11-14: En masse retningsskift, masse smalle gader. Det lykkedes at få godt flyd og samtidig være meget offensiv rundt om hjørnerne.

Solskin og temperaturer over 20 grader på hele turen. Lækkert!

Vi deltog samtidig i et stævne MOC, som skulle vise sig at blive en noget flad oplevelse. 3. etape bød på jagtstarts sprint på 5,0km i Firenze! (http://www.o-kortmappen.dk/okr/show_map.php?user=AB&map=1285, http://www.o-kortmappen.dk/okr/show_map.php?user=AB&map=1286). Alligevel blev den vundet på lige under 18 min. Men det er heller ikke så underligt, når man ser på kortet. Men igen, når vi ser på det positive, så formåede jeg igen at have en rigtig god fart hele vejen rundt. Jeg startede ud lige bag tre andre og fik sat dem ved post 9, og så to ekstra i butterfly'en , og det rakte til en 12 bedste tid lige efter et par tidligere verdensmestre på distancen. Så jeg var rigtig godt tilfreds.

Der blev også tid til at være lidt kulturelle. Det skæve tårn i Pisa på en flot dag

Den fedeste oplevelse blev dog helt klart San Marino. Til dem der ikke har været i denne miniput stat, så ligger den gamle by på en bjergtop, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Og selvfølgelig skulle vi have en tur her (http://www.o-kortmappen.dk/okr/show_map.php?user=AB&map=1287). Den største opgave mellem hver post var at finde en mulig vej derhen. Specielt til post 3 var det meget svært at se, hvordan man skal komme derhen. Men op og ned af bymure og stejle gader med turister. Og hver gang vi nåede toppen, så kunne man lige i et splitsekund nyde udsigten over Italien, der omkranser landet, før man spurtede ned af en smal korridor.

Den perfekte udsigt i San Marino

Et afbræk i den gode stime
Turen var meget lærerig og meget bekræftende i, at jeg er der i teknikken, hvor jeg gerne vil forud for EM. Og fysisk kunne jeg tydelig mærke den megen vintertræning, der gjorde, at jeg kunne starte alle træningerne med overskud. Så da vi tog til Portugal bagefter var det også meningen, at jeg skulle have en masse mængdetræning. Men når man mindst venter det, slår de akutte skader til. Jeg vrikkede rundt på venstre ankel og kunne dermed ikke løbe på resten af turen. Så derfor blev det også med en kraftig optapening, at jeg løb Danish Spring sprinten. Jeg lagde ud med fuld gas og var også helt forrest undervejs. Men jeg tabte lidt pace undervejs og tog nogle mindre gode vejvalg. Det blev en okay gennemførsel, men jeg syntes godt at kunne mærke, at jeg ikke havde løbet de sidste par dage inden (http://www.o-kortmappen.dk/okr/show_map.php?user=AB&map=1271).


Men nu er der lige godt 14 dage til sprint kvalifikationen i Sesimbra, så nu er det tid til at komme i topform. Jeg tror på, at jeg bliver klar, og der står meget på spil. Det handler ikke bare om EM-placering, men også om en plads på VM-holdet.