Spurgte
man mig sidste år om mit løb til VM, så kunne jeg klart meddele, at jeg var
mega skuffet over min præstation, og at det var virkelig svært at håndtere
efterfølgende med den succes holdet ellers oplevede. I år har det ikke været særlig let at give et svar. Jeg har brugt ord som
"flad", "tom" og "ligegyldig" om den følelse jeg
havde efter løbet. Jeg kunne i bund og grund bare ikke se en egentlig mening med
det.
Banen var simpelthen for simpel, og så havde jeg ikke formen og farten til at kunne
være med, der hvor jeg allerhelst ville være. Min fysiske forberedelse har havde ikke været helt god på grund af en lidt blandet forårssæson: Fra landsholdsturen i Skotland i april og frem til sommeren
var min motivation nede i et ordentligt dyk, meget længere nede end jeg har
været i meget lang tid. Jeg kunne stå op til morgentræningen og bare ikke gide
at løbe. Orientering i skoven var helt galt, hvilket jo kan lyde helt godnat,
når man kæmper det meste af sin tid på at blive bedre til netop dette. Jeg blev nødt til at ændre i programmet og
fokusere så meget så muligt på de sjoveste træningspas. Alt i alt kom jeg
gennem periode med et nogen lunde fornuftigt udbytte, men bare ikke helt
optimalt. Inden vores tre ugers pre-camp i Skotland fik jeg så endelig taget
fat i mig selv og sagt, at det ikke kunne passe, at jeg kunne være udtaget til
et VM og så ikke have lyst til at løbe - hvad var det for en holdning? Så på
campen var jeg pludselig flyvende og i super humør. Det var simpelthen så fedt
- lige indtil, at jeg blev syg den sidste uge med et maveproblem, der desværre
hang ved lidt i baggrunden i to uger. Derfor blev form toppen heller ikke
optimal, og jeg stod derfor på startstregen velvidende om, at det kunne være
bedre, men overbevist om, at den jo bare skulle have, hvad den kunne trække
alligevel.
14.06.5
Det har virkelig svært at se en mening i at træne en hel sæson, for at blive
afgjort på et løb på 14min. Det var det jeg tænkte. Og det har jo også været
helt forkert. Derfor har jeg også brugt de sidste tre ugers "ferie"
på at overbevise mig selv om, at jeg kan meget mere. Det meste af tiden er gået
med eksamensfokus og sætte 20 ECTS point ind på kontoen. Men der har også være tid
til at udvide grænserne: Jeg løb 57 km én dag, fordi jeg bare kunne gøre det.
Det var 5 timer, der bare gav meget mere mening. Jeg har cyklet flere ture over tre timer bare for at lave
noget andet og komme ud og opleve. Jeg sprang DM mellem over, og den beslutning
er jeg faktisk glad for nu - jeg ville ikke være klar.
Derfor er jeg så også klar nu til at give den gas igen! Efterårssæsonen starter
igen i morgen, og jeg har fundet andre løb og andre ting end VM, der skal være
lige så vigtige. Der går tid før jeg vil fokusere 100 % på VM 2016, men der er
også ret lang tid til. Nu skal jeg bare lære at nyde, at jeg ikke er skadet, og
kan løbe alt det, de andre gerne vil. Og bare være glad - det dælme en god
livsstil det her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar